Erfaren materiale- og produktionsplanlægger søges

MillPart A/S blev etableret i 2001 og er en international markedsførende virksomhed inden for fremstilling af hydrauliske komponenter. MillPart’s mission er at blive den foretrukne leverandør af hydrauliske komponenter til Industri, Oil & Gas, Mobilhydraulik, Aerospace og Defence segmenterne. Det gælder både kvalitet, sparring og leveringssikkerhed – uanset ordrestørrelse, materiale, kompleksitet og geografi. Som nylig AS9100-certificeret virksomhed er MillPart A/S kommet et afgørende skridt nærmere målsætningen i forhold til Aerospace-segmentet. MillPart A/S leverer både til OEM- og aftermarket-kunder. I dag har MillPart A/S ca.40 ansatte og hovedsæde i Skjern. Læs mere på: www.millpart.dk.

Erfaren materiale- og produktionsplanlægger

Vi er i vækst og udvider derfor vores organisation Med reference til Produktion chefen søger vi en erfaren materiale- og produktionsplanlægger til håndtering af vores daglige produktionsplanlægning og indkøbsdisponering.

En nøglerolle i vores operation Dine hovedopgaver bliver at udvikle og vedligeholde produktionsplanen, oprette produktionsordrer og gennemføre afledte indkøbsdisponeringer, så vi kan imødekomme kundernes behov på en effektiv og rettidig måde. Du skal sikre, at produktionsplanen konstant er opdateret, så det bedst mulige grundlag for beslutninger kontinuerligt sikres. Derudover skal du følge op på råvareleverancer og forestå det daglige ”tavlemøde” med produktionen og lageret, så vi sikrer rettidige leverancer til vores kunder.

Stillingen er meget central for vores operation, og har dermed et godt niveau af ansvar og en bred berøringsflade/samarbejde med resten af organisationen.

En erfaren og dygtig kollega med humor og humør Du er en erfaren produktionsplanlægger og indkøbsdisponent, og du er vant til at samarbejde med såvel eksterne som interne interessenter. Du er service- og samarbejdsorienteret og har en faglighed og personlighed, der naturligt fordrer respekt hos dine samarbejdsrelationer. Humor og humør, samt evnen til at tage ejerskab af ansvarsområder og opgaver, er væsentlige faktorer i din personlighed. Du har god indsigt i,  og forståelse af, ERP systemer og forretningsprocesser, og hvis du har erfaring med Microsoft NAV (TRIMIT) og/eller ROB-EX, vil det være at foretrække.

Vi tilbyder Et interessant og meget vigtigt job i en mindre organisation, der konstant stræber efter at blive bedre, dygtigere og mere effektive. Vi har et fantastisk dejligt arbejdsmiljø, med stor åbenhed og en god tone, hvor vi både stiller krav, men i høj grad også hjælper hinanden. Vi tilbyder gode ansættelsesforhold med fast månedsløn, pensionsordning, sundhedsforsikring og en aktiv personaleforening.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, som skal sendes til Produktions chef Jakob Bækgaard Rasmussen, på jbr@millpart.dk (gerne i vedhæftet PDF-format). Spørgsmål til stillingen kan også stilles til ovenstående, enten pr. e-mail eller opkald til tlf. 61 55 88 50. Ansøgninger og CV’er bliver vurderet løbende, og sidste ansøgningsfrist er torsdag d. 5. oktober 2018.

top